On vous a peut-être dit que vous aviez besoin d’une boîte de direct. Mais savez-vous pourquoi ? Savez-vous à quoi ça sert ?
Elles sont partout. Dans tous les studios, mais aussi dans les salles de concert, on retrouve des boîtes de direct. Elles sont également appelées boîtes de DI, ou “DI Box” en anglais.
Dans un home studio, elles se révèlent indispensables dans de nombreuses situations. Elles sont d’ailleurs souvent conseillées pour enregistrer basses et guitares — et notamment pour faire du reamping d’ampli. Cependant, il est parfois difficile de comprendre pourquoi elles sont nécessaires et de quel modèle on a besoin.
Faut-il acheter une DI passive ou active ?
Ou, tout simplement : comment ça fonctionne ?
Vous trouverez des réponses à toutes ces questions dans cet article.
Qu’est-ce qu’une boîte de DI ?
Les boîtes de DI sont des appareils qui permettent de convertir un signal audio asymétrique à haute impédance en un signal symétrique à basse impédance.
Je sais, dit comme ça, ce n’est pas très compréhensible 🙂
Mais ne vous inquiétez pas, je vais tout vous expliquer.
Conversion Asymétrique → Symétrique
Le signal d’entrée que vous allez envoyer à votre boîte de direct est asymétrique. C’est tout simplement le son de votre guitare, de votre basse, de votre clavier, etc… transmis grâce à un câble jack classique.
Problème : les câbles asymétriques sont beaucoup plus sensibles aux perturbations électro-magnétiques. Celles-ci peuvent être liés à de nombreuses causes, telles que des câbles de mauvaise qualité ou bien un câble traversant un champ magnétique. Plus le câble est long, plus le signal sera mauvais.
Les câbles symétriques n’ont pas ce problème (câbles XLR ou Jack TRS). D’où l’intérêt d’utiliser une DI, qui vous permettra d’utiliser des câbles longs sans pour autant entendre de buzz électrique.
Attention par contre : le câble que vous branchez en entrée étant asymétrique, assurez-vous qu’il soit le plus court possible.
Le problème des boucles de Masse
L’un des problèmes récurrents en home studio est celui des boucles de masse (ground loops en anglais). Les boucles de masse, c’est lorsque l’électricité a plusieurs chemins d’accès pour aller à mise à la terre. Par exemple, si vous connectez entre eux deux appareils eux-mêmes reliés à la terre, vous avez une boucle de masse.
Si (comme moi) vous n’êtes pas un pro de l’électricité, un schéma vous aidera à mieux comprendre :
La conséquence de ce genre de configuration, c’est un bourdonnement à 50 ou 60 Hz (et ses harmoniques respectives) que vous allez entendre dans votre casque ou constater sur vos enregistrements.
Encore une fois, les boîtes de DI apportent une solution : elles vont “couper” les boucles de masses. Donc, pas de bourdonnement.
Connectiques et Impédances
Les boîtes de direct possèdent toutes au moins une entrée et deux sorties.
L’entrée, vous l’avez compris, c’est l’endroit où vous branchez votre instrument. L’entrée est alors “au niveau instrument” (haute impédance).
Pour les sorties, le signal est séparé en deux : THRU et OUTPUT.
- La sortie THRU laisse passer le signal sans le modifier. Vous pouvez la relier, par exemple, à un ampli.
- La sortie OUTPUT, elle, vous donne un signal au “niveau microphone” (basse impédance). C’est celle-ci que vous allez relier à votre table de mixage ou à votre interface.
Vous pouvez donc enregistrer à la fois le signal brut de votre instrument (sortie OUTPUT) et votre ampli via un microphone si vous le souhaitez (sortie THRU).
Pour que ce soit plus clair, voici un exemple de configuration classique en home studio.
En Résumé…
Les boîtes de direct vont donc vous permettre de :
- Transformer dit asymmetrisk signal til et symmetrisk signal, der er meget mindre følsomt over for elektromagnetiske forstyrrelser, og dermed bruge længere kabler
- “Skære” masse sløjfer og dermed eliminere brummen
- Føre dit signal fra “instrument” niveau til “mikrofon” niveau via en impedansændring
- Optage både det rå signal fra dit instrument og udgangen fra en forstærker
Praktisk, ikke?
Og så, når du har optaget dit lydsignal, kan du endda sende det tilbage til en forstærker ved at bruge reamping teknikken.
Hvad er en passiv DI boks?
Passive DI bokse er simpelthen enheder bygget omkring en elektrisk komponent kaldet en transformator.
På billedet nedenfor er det det cirkulære element i aluminium farve.
Hvordan fungerer det?
Som du kan se på diagrammet til højre, består en transformator af to spoler. Når strømmen (= lydsignalet) når den første spole, genereres et magnetfelt. Dette fanges derefter af den anden spole, som omdanner det tilbage til elektrisk strøm. Faktisk er denne enhed en slags magnetisk bro for lydsignalet.
De to spoler er ikke i elektrisk kontakt. Det er takket være dette, at elektrisk brummen relateret til masse sløjfer elimineres, da indgangssignalet og udgangssignalet er elektrisk isoleret fra hinanden.
Godt – nok elektronik for nu! Lad os sige et ord om lyden.
Transformatorer har den fordel, at de mætter blødt og gradvist. Det vil sige, at med passive DIs, risikerer dit signal ikke at få en forvrængning, hvis indgangssignalet er lidt for stærkt, men vil derimod mætte mere behageligt.
Derfor er det vigtigt at vælge et kabinet med en kvalitetstransformator indeni, for at sikre den bedst mulige lydreproduktion.
Endelig, et sidste vigtigt punkt: passive DI bokse er dedikeret til aktive instrumenter, såsom keyboards/synthesizere, guitarer med aktive mikrofoner eller elektroniske trommer. Hvis du tilslutter et passivt instrument (uden indbygget forstærkningskredsløb) til en passiv DI, risikerer du at få en lyd, der mangler klarhed.
Hvad er en aktiv DI boks?
Selvom de næsten har det samme navn som deres passive søstre, har aktive DIs en meget anderledes funktion.
De indeholder faktisk en forforstærker, der vil booste signalet for at ændre impedansen (overgang fra instrumentniveau til mikrofon niveau). Denne forsynes via et batteri, eller mere almindeligt via phantom strøm, for eksempel via din interface.
Det er derfor, at aktive DI bokse er reserveret til passive instrumenter, som et antal guitarer og baser udstyret med passive mikrofoner.
Bemærk også, at i modsætning til passive DIs, der mætter gradvist, går aktive DIs fra 0 til 100% forvrængning, så snart signalet er for højt. Vær derfor opmærksom på dine niveauer! 🙂
Hvilken passiv DI skal man vælge?
Det kan virke ret svært at vælge en DI : der er dem i alle priser og farver!
Men blandt alle mærkerne af direkte bokse, er der én, der virkelig er en reference: det er Radial Engineering mærket.
Lad os være klare: når du tilslutter dit instrument til DI’en, vil det have en indflydelse på din lyd. Så læg de “billige” 30 € bokse til side, da de ofte vil skade klarheden i dit lydsignal. Især hvis du optager i et hjemmestudie.
Den passive model, jeg anbefaler, er Radial JDI.
Det er en meget solid DI, der er velegnet til både scenebrug og studiebrug.
Den er udstyret med Jensen-transformatorer lavet i USA, som er perfekte til lydbehandling. De håndterer meget høje niveauer godt og blødgør transients. Faktisk kan du uden problemer bruge denne direkte boks til instrumenter med meget højt udgangsniveau.
Den er lidt dyr, men det er sandsynligvis den, der vil give dig den bedste lydkvalitet til dine optagelser.
Sammenlign prisen på: Thomann Woodbrass Amazon
Men hvis prisen er lidt høj for dit budget, kan du overveje sin lille søster Pro DI. Den indeholder mindre gode transformatorer end Jensen, men er stadig bedre end mange andre DIs på markedet. Meget godt forhold mellem kvalitet og pris til dit studie.
Sammenlign prisen på: Thomann Woodbrass Amazon
Hvilken aktiv DI skal man vælge?
For aktive direkte bokse er det det samme: Radial er stadig mærket at referere til.
Igen vil jeg understrege, at hvis du ønsker en DI for at forbedre din lyd, især i dit hjemmestudie, er det bedst at undgå indgangsmodel bokse, der ikke vil værdsætte dine instrumenter.
For aktive DIs findes der primært to modeller fra Radial: J48 og Pro 48. J48 er dyrere, men mere på grund af de ekstra funktioner end en overlegen lydkvalitet.
Derfor anbefaler jeg den billigste af de to, Pro 48.
Selvom den drives via phantom strøm (48 volt, via din interface for eksempel), har den en “Ground Lift” switch, der giver dig mulighed for at blokere jorden og dermed undgå jordsløjfer.
Den er kendetegnet ved lav forvrængning og et meget godt dynamisk område, hvilket gør den efter min mening ret alsidig.
Ideel til at optage alle dine passive instrumenter i dit hjemmestudie 🙂
Sammenlign prisen på: Thomann Woodbrass
Men hvis du har et lidt større budget, så tøv ikke med at vælge J48. Den har nogle flere knapper (high-pass filter, faseinversion, mono summation), som sandsynligvis vil være nyttige for dig i fremtiden.
Sammenlign prisen på J48: Thomann Woodbrass
Og hvad med stereo instrumenter?
Et antal situationer kan kræve, at du bruger DI bokse til et stereosignal.
Jeg tænker især på keyboards, som ofte har en venstre og en højre udgang.
Selvfølgelig findes der også DIs, der er tilpasset denne type konfiguration, som er lidt dyrere. Her er dem, jeg anbefaler:
Passive Stereo DIs
Aktive Stereo DIs
(På det tidspunkt, hvor jeg skriver disse linjer, er der ikke noget stereoækvivalent til Pro48.)
Sammenfattende
Sådan, vi har dækket, hvordan DI bokse fungerer, og de modeller, der er tilpasset både hjemmestudiet og scenen.
Selvom jeg har givet nogle lidt tekniske detaljer, så er valget i sidste ende ikke så kompliceret:
- Aktive instrumenter ⇒ Passiv DI boks
- Passive instrumenter ⇒ Aktiv DI boks
Hvis du stadig har spørgsmål efter dette, så tøv ikke med at efterlade en kommentar lige nedenfor, og jeg vil svare dig så hurtigt som muligt 🙂