Det kunne være simpelt.
Vi kunne have — lad os sige — to standardiserede kabler, der dækker alle mulige anvendelser i studiet.
De ville være i forskellige farver…
Vi ville straks vide, hvornår vi skal bruge det ene, og hvornår vi skal bruge det andet…
Stikforbindelserne ville være de samme…
Desværre, og du har sikkert allerede indset det: det fungerer ikke sådan.
I (home) studio findes der et ret stort antal forskellige kabler og stikforbindelser, med navne der ikke nødvendigvis er selvforklarende ved første øjekast: jack TS, jack TRS, mono jack, stereo, XLR stikforbindelse, RCA stikforbindelse…
Kort sagt, det er svært at finde rundt: hvornår skal man for eksempel bruge dette kabel frem for dette?
Typisk når du starter i home studio, når du køber dit første udstyr, og når du skal forbinde din mikrofon til din lydinterface eller tilslutte en mikrofonforstærker til dit lydkort… så kan det nogle gange være kompliceret at vide, hvilket kabel man skal købe.
Det samme gælder, hvis du har brug for lydkabler til din guitar eller dit audiophile setup: det er hurtigt gjort at tage fejl og købe det forkerte kabel.
Derfor tilbyder jeg denne detaljerede guide for at løse dette problem: efter at have læst den, vil du have al den viden, du behøver for uden tøven at vælge dine næste kabler, hvad enten de er audio eller ej, til dit studio, dine instrumenter eller dit lydudstyr, uanset hvad det måtte være.
Her er emnerne, vi vil dække:
- Analoge kabler vs. digitale kabler: hvad er forskellen?
- De analoge kabler
- MIDI kabler
- Digitale kabler
- Computer stikforbindelser
Analoge kabler vs. digitale kabler: hvad er forskellen?
Før vi dykker ned i detaljerne om stikforbindelserne, lad os tage et øjeblik til at minde os selv om, at der findes to hovedtyper af lydsignaler: analoge signaler og digitale signaler.
De analoge signaler tager form af en kontinuerlig kurve, med spændinger der varierer mellem positive og negative værdier.
De digitale signaler tager derimod form af en række 1’ere og 0’ere (bits), der er kodet i form af hurtige spændingsovergang.
Vi får derfor en kurve, der ligner et firkantet signal (square wave).
Det er altså to muligheder for at transportere et lydsignal.
For de analoge signaler kan de udnyttes direkte af en forstærker, for eksempel, for at blive afspillet af en højttaler; for de digitale signaler skal de først konverteres tilbage til et analogt signal, før de kan forstærkes.
Men det er et emne for sig selv, der går ud over temaet for vores artikel om lydkabler. 😀
De analoge kabler
Lad os begynde med at se på de analoge kabler, som uden tvivl er de mest komplekse at vælge i home studio.
I det mindste dem, der skaber mest forvirring.
Asymmetriske kabler vs. Symmetriske kabler
Nu hvor du kender forskellen mellem analoge og digitale kabler, er det også vigtigt at forstå forskellen mellem asymmetriske og symmetriske kabler.
Ja, jeg beklager, jeg vil få dig til at vente lidt længere, før vi diskuterer alt, hvad der har med audioforbindelser at gøre.
Men denne opfattelse af asymmetrisk vs. symmetrisk er uundgåelig for at forstå, hvad der kommer.
Grundlæggende er der to hovedmetoder til at overføre et analogt audiosignal gennem et kabel: via et asymmetrisk kabel eller via et symmetrisk kabel.
Asymmetriske kabler (unbalanced)
Asymmetriske kabler (unbalanced på engelsk) består af to ledere:
- en central leder, der transporterer det audiosignal;
- en metalfletning, der omgiver den centrale leder, som svarer til jorden. Den fungerer som en returvej for audiosignalet, men beskytter også den centrale leder, i et vist omfang, mod elektromagnetiske interferenser (radiobølger, lysstråling…).
Det hele fungerer ret godt, men kablet fungerer nødvendigvis som en antenne. Det betyder, at det i alle tilfælde vil have tendens til at opfange støj: jo længere kablet er, jo mere støj vil du have i dit signal.
Generelt anbefales det at undgå at overskride 4 eller 5 meter for asymmetriske kabler — især for svage signaler som dem fra en mikrofon eller en elektrisk guitar.
Symmetriske kabler (balanced)
Symmetriske kabler (balanced på engelsk) har netop til formål at reducere de støjproblemer, der blev nævnt lige før.
I et symmetrisk kabel har du tre ledere:
- en første central leder, der transporterer audiosignalet;
- en anden central leder, der transporterer det samme audiosignal, men hvis fase er blevet inverteret (fase rotation på 180°);
- en metalfletning, der omgiver de to centrale ledere, som svarer til jorden. Igen fungerer denne fletning til at beskytte mod elektromagnetiske interferenser.
Det er generelt kabler, som man vil bruge til at transmittere signaler på linjeniveau.
Så hvad er forskellen med asymmetriske kabler?
Ja, du gætter sikkert, at tilstedeværelsen af to centrale ledere i stedet for én, hvor den ene leder transporterer et audiosignal i modfase i forhold til den første, ikke er tilfældigt.
Hvis vi tilføjede signalet fra disse to ledere, ville vi naturligvis få et nul signal, da de er modsatrettede.
Men når audiosignalet passerer gennem kablet mellem kildenheden og målenheden, opfanger det selvfølgelig støj (elektromagnetiske interferenser) på samme måde som det asymmetriske kabel.
Det punkt, der er vigtigt at forstå, er, at den støj, der opfanges af hver af de centrale ledere i kablet, vil være strengt den samme.
Teknikken består så i, på niveauet af målenheden, at invertere fasen af den anden leder igen. Dette gør:
- de to audiosignaler, der transporteres af lederne, er igen i fase
- men fasen af baggrundsstøjen er nu inverteret i leder 2 i forhold til leder 1.
Når man tilføjer in fine signalerne fra de to ledere, har det derfor en dobbelt effekt:
- det audiosignal er nu to gange stærkere;
- baggrundsstøjen annulleres.
Med andre ord, TRS-kabler hjælper med at minimere interferenser og baggrundsstøj fra audiokabler.
Jack TS og jack TRS kabler
Vi har set i den foregående del, at asymmetriske og symmetriske kabler adskiller sig ved antallet af ledere / ledninger: asymmetriske kabler har 2, mens symmetriske kabler har 3.
For at håndtere denne situation vil vi derfor finde forskellige forbindelser og stik — herunder de berømte jack TS og TRS.
Lad os starte med jack-kablerne.
Hvad er den præcise forskel mellem jack TS og jack TRS?
Ved første øjekast kan jack-forbindelser give indtryk af at være et rigtigt puslespil, men i virkeligheden er det ret simpelt.
For at forstå forskellen mellem TS- og TRS-jacks, lad os se på det følgende annoterede billede:
Som du kan se, har TS (Tip – Sleeve) jacks to segmenter adskilt af en sort plastisolering — altså to kontaktpunkter.
TRS (Tip – Ring – Sleeve) jacks har derimod tre — altså tre kontaktpunkter.
Så hvis du har spurgt dig selv “hvad er en TRS jack-kabel”, så er det ganske enkelt et TS-kabel med et ekstra kontaktpunkt.
Som følge heraf vil TS- og TRS-jacks blive brugt til to meget forskellige anvendelser:
- TS-jacks vil altid blive brugt til at overføre et asymmetrisk signal, da de kun kan tilsluttes kabler med to ledninger. Signalet vil derfor altid være mono.
- TRS-jacks kan:
- enten bruges til at overføre et symmetrisk mono-signal, da de kan tilsluttes kabler med tre ledninger;
- eller bruges til at overføre et stereosignal, men som så vil være asymmetrisk. Typisk er dette ofte tilfældet for kabler, der bruges til hovedtelefoner.
Og det er det 🙂 !
👉 For at gå i detaljer og se mine anbefalinger til kabler, her er en detaljeret artikel om jack-kabler
Hvilket jack-kabel til min guitar?
Hvis du har brug for kabler til din guitar (elektrisk eller elektroakustisk), vil det være passende at købe et Jack TS-kabel.
Faktisk er forbindelsen på guitarer altid asymmetrisk, med 6.35mm jacks.
(Vi vil tale om dimensionerne lidt senere, men generelt er 6.35mm standardstørrelsen. De “store jacks”, hvis du vil.)
For eksempel, for et godt guitar kabel på et stramt budget, kan du købe et Cordial TS-kabel som det på billedet til højre.
👉 Klik for at sammenligne priser: Thomann Woodbrass Amazon
Mono eller stereo jack-kabel?
Hvis du allerede har kigget lidt på de vigtigste butikker for at købe lydkabling til dit hjemme studie eller dine instrumenter (eller dit audio udstyr, hvad det end måtte være), har du sikkert set termen “stereo jack-kabel”.
Modsat, altså, til “mono” jack-kabler.
Jeg kan berolige dig: i forhold til det, vi netop har forklaret, er “stereo jack-kabler” og “TRS jack-kabler” strengt taget ens.
Kun navnet ændrer sig.
Så det tilføjer kompleksitet for begynderen, der leder efter et kabel, men ikke kompleksitet i forbindelse: hvis du har brug for at overføre et stereosignal i et kabel, skal du nødvendigvis tage et TRS-kabel, og signalet vil så være asymmetrisk.
De forskellige størrelser af jacks
Jack-kabler findes i flere størrelser, hver med specifikke anvendelser.
Den mest almindelige version i home studio er jack 6,35 mm (eller ¼ tomme), som findes på instrumenter som elektriske guitarer, keyboards eller endda studiemikrofoner. Det er standarden i professionelle og semi-professionelle miljøer til symmetrisk eller asymmetrisk audioforbindelse.
Dernæst er der jack 3,5 mm, som ofte kaldes “mini-jack”. Det er den, man ser overalt på smartphones (når de stadig har en) eller bærbare computere. Den bruges ofte til almindelige hovedtelefoner eller til at tilslutte små enheder som bærbare optagere.
I home studio bruges den nogle gange med adaptere som denne, men vær forsigtig: de kan svække forbindelsen eller forårsage støj, hvis kvaliteten er middelmådig.
Endelig findes der jack 2,5 mm, som er sjældnere og primært bruges på visse specifikke enheder som headset eller telekommunikationsudstyr. For brug i home studio er der ikke meget interesse i at fokusere på det, medmindre du arbejder med meget specifikt udstyr.
Og selvfølgelig kan alle disse kabler findes i form af jack TS, TRS eller TRRS-kabler.
TRRS jack-kabler
Selvom det i studieverdenen og blandt audiophile er sjældent, er det interessant at bemærke, at der også findes TRRS-kabler (Tip-Ring-Ring-Sleeve), som tilføjer et ekstra kontaktpunkt i forhold til klassiske TRS-kabler.
Dette gør det muligt for dem at transportere ikke kun et stereosignal og jorden, men også en fjerde kanal dedikeret til ekstra funktioner.
Disse kabler findes primært i forbrugermarkedet, især til hovedtelefoner med indbygget mikrofon (som smartphone-høretelefoner) eller til audio/video-forbindelser på visse enheder. Den fjerde kontakt bruges ofte til at transmittere mikrofonens signal eller til at styre kommandoer (afspil/pause, lydstyrke osv.).
Derimod er brugen af TRRS-kabler ret sjælden i home studio eller når man taler om lidt professionelt audioudstyr.
De fleste audiointerfaces og optageudstyr bruger TRS- eller XLR-forbindelser for at sikre optimal kvalitet og maksimal kompatibilitet. TRRS-kabler understøttes generelt ikke af standardindgange og kræver nogle gange specifikke adaptere for at fungere korrekt.
Hvis du har brug for TRRS mini-jack, anbefaler jeg som standard at kigge på kabler fra Ugreen, som har en tilstrækkelig kvalitet til daglig brug.
👉 Klik her for at se prisen på: Amazon
XLR-kabler
Vender nu de berømte XLR-kabler, som man finder overalt i studier og hjemme-studier.
Hvad er et XLR-kabel
XLR-kabler kaldes sådan på grund af deres karakteristiske tre-polede stik, som du kan se på billedet ovenfor.
Typisk, dette XLR-stik bruges ofte til studiemikrofoner, men det anvendes også på en række hardware-enheder (patchbay, kompressorer, equalizere osv.).
Det er også den slags kabel, man ofte bruger til at tilslutte aktive monitorhøjttalere til et lydinterface.
Da XLR-stikkene har tre pole, betyder det, at de kan tilsluttes kabler med tre ledninger.
XLR-kabler er derfor altid symmetriske.
Hvis du leder efter et overkommeligt XLR-kabel, anbefaler jeg især at kigge på mærket Cordial, som har et godt forhold mellem kvalitet og pris.
👉 Klik her for at sammenligne prisen: Thomann Woodbrass Amazon
Forskellen mellem XLR-kabler og TRS
I princippet er XLR-kabler strengt identiske med TRS-jackkabler — bortset fra at XLR-stikket potentielt er lidt mere robust / det holder lidt bedre, når det er tilsluttet.
Men hvad angår brug eller funktionsprincip, set fra et elektrisk synspunkt, er der ingen forskel.
Det er derfor, man nogle gange finder kabler, der har et XLR-stik i den ene ende og TRS-jack i den anden: det er strengt taget det samme.
I teorien kunne man derfor forestille sig at bruge XLR-kabler til at overføre et asymmetrisk stereosignal, men i praksis er det aldrig tilfældet: disse kabler bruges altid til symmetriske mono-signaler.
👉 Klik her for at se mine detaljerede anbefalinger til XLR-kabler
RCA-kablerne
Endelig er der emnet om RCA-stik — også kaldet cinch.
Det er mere et forbrugerstik, men man finder det nogle gange i (hjemme) studier:
- på DJ-plader;
- på phono-forstærkere (hvis du f.eks. laver sampling…);
- bag på monitorhøjttalere for at tilbyde en asymmetrisk indgangsoption;
- …
Da vi her har et stik med to pole, betyder det, at RCA-kabler altid vil være asymmetriske analoge kabler.
Eller næsten, da RCA-stik også bruges til digitale applikationer, som vi snart vil tale om.
Som standard, medmindre du har brug for noget virkelig mere high-end, kan du overveje kablerne fra mærket Cordial, som gør jobbet perfekt.
👉 Sammenlign prisen på RCA-kabler fra Cordial: Thomann Amazon Woodbrass
Et lille opsummering…
For at opsummere alt, hvad vi lige har sagt om analoge forbindelser i home studio, her er et lille opsummeringstabel 😉 :
| Kabel | Mono Asymmetrisk | Mono Symmetrisk | Stereo Asymmetrisk |
|---|---|---|---|
| Jack TS | X | – | – |
| Jack TRS | – | X | X |
| XLR | – | X | – |
| RCA (cinch) | X | – | – |
Købsvejledning for analoge kabler
Normalt, med de få afsnit ovenfor, burde du allerede have alle de nødvendige oplysninger til at definere, hvilken type kabel du har brug for.
Det sagt, skal du selvfølgelig også træffe et valg vedrørende kabelmærket.
Og her, igen, et komplekst problem: hvilket mærke skal man købe? hvilken kvalitet skal man vælge? hvilken pris skal man betale?
Jeg har allerede nævnt nogle mærker og modeller af kabler, men lad os gå lidt mere i dybden.
Objektivt set er der ikke behov for at bruge en formue på dine kabler — men samtidig skal man undgå lavkvalitetskabler med en mere end usikker levetid.
Ja, der er kabler til 1 € på Aliexpress, men jeg har engang testet, at jackstikket ikke var i den rigtige størrelse.
Uden at nævne finishen.
Se for eksempel forskellen efter nogle år mellem en kvalitetsadapter (til venstre, stadig med sin guldbelægning) og en Aliexpress-adapter (til højre, belægningen er forsvundet) :
Hvis dit budget virkelig er begrænset, anbefaler jeg at du vælger “entry-level” kabler, men af god kvalitet, som for eksempel dem fra Cordial. Forholdet mellem kvalitet og pris er meget godt.
Hvis du ønsker at investere lidt mere, så er det værd at gå efter mærker som Klotz eller Sommer Cable. Jeg bruger en blanding af de to, og det fungerer uden problemer.
Her er nogle links til at se priserne forbundet med disse forskellige mærker:
| Kabel | Cordial | Sommer Cable | Klotz |
|---|---|---|---|
| XLR-XLR | Thomann Woodbrass Amazon | Thomann Amazon | Woodbrass Amazon |
| Jack TS – TS | Thomann Woodbrass Amazon | Thomann Amazon | Woodbrass Amazon |
| Jack TRS – TRS | Thomann Woodbrass Amazon | Thomann | Woodbrass Amazon |
👉 Dette sagt, hvis du specifikt leder efter et jackkabel, vil jeg anbefale at læse disse anbefalinger om jackkabler i detaljer.
👉 Og hvis du derimod leder efter et XLR-kabel, klik her for at se mine råd.
Endelig kan du endda lave dine egne kabler — hvilket kan være økonomisk, enten på lang sigt eller hvis du har et umiddelbart behov for flere kabler. Jeg vil skrive en lille artikel om emnet en anden gang… 😉
MIDI-kabler
MIDI-forbindelser er meget almindelige i hjemme-studiet, især på lydinterfaces og synthesizere.
Dog synes jeg, at termen “MIDI-forbindelse” er en misforståelse, da den standardforbindelse, der anvendes, faktisk er en 5-bens DIN-forbindelse.
Ordet “MIDI” refererer faktisk primært til kommunikationsprotokollen for alt, hvad der har med synthesizere, sequencers eller controllere at gøre… kort sagt, for det meste hardware, der genererer eller har brug for at modtage musiknoter.
(Denne protokol gør det muligt at sende beskeder som musiknoter, men også modulationer, velocity-kontroller osv.)
Selvom MIDI-kabler ser enkle ud ved første øjekast, går deres rolle langt ud over blot at transmittere data. Da MIDI-forbindelsen er unidirektionel, er det almindeligt at støde på følgende termer:
- MIDI IN : til at modtage data (f.eks. en MIDI-controller, der sender oplysninger til en synthesizer).
- MIDI OUT : til at sende data (f.eks. en synthesizer, der sender oplysninger til en sequencer).
- MIDI THRU : en særlig udgang, der nøjagtigt replikerer signalet fra MIDI IN, hvilket gør det muligt at kæde flere enheder sammen uden at kræve ekstra kabler.
Bemærk desuden, at MIDI-signaler tillader op til 16 kanaler pr. kabel. Det betyder, at du kan sende op til 16 forskellige beskeder samtidigt.
For eksempel, ved hjælp af en MIDI-controller tilsluttet din lydinterface, kan du styre op til 16 forskellige synthesizere, hvor hvert instrument spiller en forskellig melodi, eller bruge komplekse sekvenser. Denne evne til at håndtere flere kanaler gør MIDI særligt nyttigt i mere komplekse opsætninger i professionelle studier eller derhjemme.
For det meste, hvis din opsætning er fast, er der ikke behov for at investere i et meget dyrt MIDI-kabel.
Personligt er de fleste af mine synthesizere forbundet med Cordial-kabler, som gør jobbet perfekt.
👉 Klik for at sammenligne priserne på Cordial MIDI-kabler: Thomann Amazon Woodbrass
Digitale kabler
I studiet er der selvfølgelig ikke kun analoge kabler eller MIDI-kabler: der findes også digitale kabler, hvis brug bliver mere og mere udbredt (synes jeg) med den teknologiske udvikling.
Generelt er målet med disse kabler at muliggøre tilslutning af flere enheder til en lydinterface eller en computer, samtidig med at antallet af nødvendige kabler minimeres.
ADAT-forbindelsen (Toslink)
ADAT-forbindelsen er uden tvivl den mest almindelige digitale forbindelse.
Den findes nogle gange under sit fulde navn: ADAT Optical Interface eller ADAT Lightpipe.
Men jeg siger forbindelse, men ADAT er snarere et protokol, der muliggør overførsel af digitale lyddata mellem udstyr.
Anekdote: ADAT er en opfindelse af mærket Alesis. Faktisk betyder ADAT Alesis Digital Audio Tape.
ADAT-beskeder transporteres via optiske kabler med Toslink-stik, i en envejsretning: når du køber et lydinterface eller udstyr med ADAT-forbindelser, skal du derfor sørge for, at det er ADAT IN (indgange) eller ADAT OUT (udgange).
Forbindelsen muliggør transport af op til 8 forskellige kanaler i 24 bit/48 kHz (og kun 4 kanaler, hvis du går op til en samplingsfrekvens på 96 kHz).
Et typisk anvendelsestilfælde for ADAT er tilføjelse af forforstærkere: lad os sige, at du har et lydinterface, men ikke har nok forforstærkerindgange, for eksempel til at optage et trommesæt.
Heldigvis har det en ADAT IN-port.
For at optage dit instrument skal du blot købe et rack med 8 forforstærkere som en Focusrite OctoPre med en indbygget digital-analog konverter og en ADAT-udgang. Du kan så forbinde denne udgang til din ADAT IN-indgang.
👉 Klik her for at se nogle kvalitets ADAT optiske kabler: Thomann Woodbrass
S/PDIF-forbindelsen
S/PDIF er en anden digital forbindelse opfundet af Sony & Philips — deraf navnet, der betyder Sony / Philips Digital InterFace.
Den findes ret ofte bag på lydinterfaces; dog finder jeg den i sidste ende ret lidt nyttig, selvom den gør det nemt at parre visse forforstærkere med indbyggede konvertere som Audient MiCo.
Stikket, der bruges til at sende et S/PDIF-signal, er normalt RCA-stikket (cinch), hvilket kan være forvirrende. Men her er det faktisk en digital forbindelse, der ikke har noget at gøre med den analoge forbindelse, vi talte om tidligere.
Endelig ligner S/PDIF-forbindelsen i princippet ADAT, i den forstand at signalet er envejs og digitalt.
Dog er det to helt forskellige forbindelser; faktisk kan S/PDIF kun transportere to signal kanaler.
Bemærkning: i nogle tilfælde kan optiske Toslink-stik bruges til at sende S/PDIF-signaler.
AES/EBU-forbindelsen
AES/EBU-forbindelsen ligner meget S/PDIF, da den også muliggør transport af to digitale lydsignaler (kanaler) samtidig.
Selvom det er muligt at bruge et BNC-kabel på 75 ohm, bruger AES/EBU for det meste et symmetrisk XLR-kabel.
Ja, det er de samme XLR-stik som til de analoge XLR-kabler nævnt tidligere. Dog er kablet i sig selv normalt lidt anderledes og overholder strengere impedansstandarder.
BNC-forbindelsen
BNC er en såkaldt “75 ohm” koaksial forbindelse, der transporterer et Word Clock-signal i studiemiljøer — det vil sige et klokkesignal, der muliggør synkronisering af forskellige digitale enheder (som to konvertere).
Dette maksimerer kvaliteten af det, der optages.
👉 Klik her for at se nogle kvalitets BNC-kabler: Thomann Woodbrass Amazon
Computerforbindelser
Selvfølgelig, fra det øjeblik du arbejder i et studie og i en kontekst, der ikke er 100% analog (med andre ord, fra det øjeblik du optager eller mixer på en computer), vil du finde forskellige forbindelser, som jeg vil kalde “computerforbindelser”, da de netop vedrører forbindelsen mellem dit udstyr og din computer.
USB-forbindelsen
USB-kabler er klart de mest almindelige: de fleste audio interfaces er faktisk baseret på denne teknologi.
I konteksten af home studio-enheder findes der tre hovedtyper af USB-stik:
- USB-A
- USB-B
- USB-C
Disse er let genkendelige, så der er ikke rigtig nogen risiko for at tage fejl:
Desuden, da USB-standarden regelmæssigt udvikler sig, findes der flere versioner af den: USB 2.0, USB 3.0, USB 3.1, USB 3.2 osv.
Det er derfor en information, der skal tages i betragtning, når du forbinder dit udstyr.
Heldigvis er kompatibiliteten mellem versionerne sikret — den eneste reelle forskel er mængden af data, der kan overføres pr. sekund gennem kabel.
Men hvis dit audio interface er i USB 3, vil det være ideelt at forbinde det til en USB 3-port på din computer.
Bemærk: man skal ikke forveksle versionen af USB-standarden med typen af stik. Således kan et USB-C stik bruges både til udstyr i USB 2 og til udstyr i USB 3.
Thunderbolt-forbindelsen
Thunderbolt er, på en måde, et alternativ til USB-forbindelsen, der generelt betragtes som hurtigere og dermed muliggør at reducere latensen i audio interfaces.
Som med USB-forbindelsen vil du finde forskellige versioner af teknologien samt forskellige stik.
Dog er det denne gang lidt enklere:
- enten er dit audio interface i Thunderbolt 1 eller 2, og i så fald har du brug for et Thunderbolt-kabel med Mini DisplayPort-stik;
- eller er dit audio interface i Thunderbolt 3, og i så fald har du brug for et Thunderbolt-kabel med USB-C stik.
Vær dog opmærksom: “almindelige” USB-C kabler vil ikke nødvendigvis være brugbare til Thunderbolt-forbindelsen, selvom stikket er det samme.
FireWire-forbindelsen
Endelig, på nogle modeller af audio interfaces, vil du finde FireWire-stik.
Disse kan være af to typer: 400 eller 800. Vær derfor opmærksom, hvis du køber et kabel af denne type, at du får den rigtige forbindelse.
Det skal dog bemærkes, at FireWire er i kraftig tilbagegang i dag. Det er også meget sandsynligt, at forbindelsen i sig selv snart vil forsvinde fra vores home studios, med få undtagelser.
Afslutning
Du har set det: for alt hvad der angår digitale kabler og computerforbindelser, er det ret simpelt.
Men hvad angår analog audio kabling, er det lidt mere kompliceret, og man skal være forsigtig med ikke at tage fejl.
Heldigvis, med denne artikel, burde du normalt have alle de oplysninger, du behøver for at vælge dine kabler korrekt! 🙂
Hvis du stadig har spørgsmål, er du velkommen til at stille dem i kommentarerne.
👉 Fortsæt med at læse ved at konsultere min guide til home studio udstyr